|
Post by lycan on Dec 17, 2006 9:42:42 GMT 1
[glow=Navy,2,300] Mørke... Natten var for længe faldet på, og mørket lå tungt om jorden, omsvøbte verdenen i en kold skygge, som en moders beskyttelse for lyset. Stranden var fuldstændigt øde hen, hvis man så bort fra en ubetydelig lille elver. Ariél var beklædt i sin mørke kappe, og elver klæder under. Hætten var for en gang skyld lagt på hendes ryg, og ikke på hovedet. Men fremmede der nu var tåbelige nok til at strejfe omkring på stranden ville alligevel ikke kunne møde hendes blik. Hvis de så hende ville de se det lange blå hår, der sad løst og hærget om hende. Hun sad ude i vandet, med al tøjet på, så spidserne af hendes hår rørte vandets overfalde, og hendes kappe og tøj blev fuldstændigt gennemblødt. Som hun sad, med kænerne tæt mod hendes ansigt, gik vandet hendes næsten op til knæet. Det var godt nogle meter fra landet... [/glow]
|
|
|
Post by Toan Cloud on Dec 17, 2006 19:54:46 GMT 1
[glow=blue,2,300]Toan kommer traskende roligt med fødderne i vandet, hans støvler var af tæt sort læder så vandet gik ikke gennem hans støvler. han treasker roligt gennem vandet med og højre plask for hvert skridt han fpr øje på noget ude i vandet. hvad var det?... han´kunne ikke se det, var de tmon en sten? nej... kunne det ikke være den var alt for... fin?.. det var et menneske... blåt hår... nej det var ikke et menneske det var en elver som Toan kendte og ville ikke glemme det hår... Ariél... men hvad lavede hun her? midt ude i vandet?[/glow]
|
|
|
Post by lycan on Dec 19, 2006 14:17:02 GMT 1
[glow=navy,2,300]Ariél føler at nogen kommer hende nær. Hendes sanser er åbne og opmærksomme. Hun hører hans plaks, og larmende trasken gennem vandet. Hun tral vejret roligt, og næsten uhørligt. Hun vidste ikke helt om hun ønskede at han skulle bemærke hende, eller om hun ønskede at være alene. Men alligevel... Uden Toan, ville hun være alene ligemeget hvad. Han var det eneste levende væsen der så ud til at holde af hende. Ønske hendes eksistens... [/glow]
|
|
|
Post by Toan Cloud on Dec 19, 2006 14:20:49 GMT 1
Toan stopper bag ved Ariel og ligger en rolig varm hånd på hendes skulder. "Ariel, hvad laver du ude i vandet?" spørger han med en rolig mine, og afventer hendes svar. han kiggede roligt ned på hendes blå hår.
|
|
|
Post by lycan on Dec 19, 2006 14:25:13 GMT 1
[glow=navy,2,300]Ariél rører ikke det mindste på sig. Hans handling var næsten forventet... Han ville jo ikke bare være skredet, ville han? ... "Hvad gør det fra eller til, hvorfor jeg er her... Jeg er her, og ingen andre steder.." svarede hun tomt. Hun stirrede fortsat ned i det mørke vand, mens en vind tog fat i hendes hår, der blev blæst lidt væk fra hendes ansigt.. [/glow]
|
|
|
Post by Toan Cloud on Dec 19, 2006 14:27:20 GMT 1
Toan ser lidt på hende, "Ariel... du burde virkelig snakke med nogen... finde nogen rigtig gode venner... du er altid alene når jeg ser dig...." siger han roligt men dog lidt uro i hans stemme. han slipper hendes skulder men holder stadig øjnene på hende.
|
|
|
Post by lycan on Dec 19, 2006 14:33:00 GMT 1
[glow=navy,2,300]Ariél rettede lidt på sig, og så nu ud over mørket, og ikke bare ned i vandet. "Hvad ville de ændre, Toan? Jeg har intet tilbage alligevel, så hvad ville det overhovedet nytte at forsøge? Toan, jeg har mistet alt, hvis ikke mere, end jeg overhovedet ejer. Hvorfor få alt det tilbage, når jeg er klar over at jeg mister det igen...?" sagde hun med en bævende stemme. [/glow]
|
|
|
Post by Toan Cloud on Dec 19, 2006 14:48:26 GMT 1
Toan sukker stille, "ariel dit liv er for langt til at sige såadn noget du er en elver, og du kan altid snakke med mig eller alle de andre elvere der bor over alt i landet dog er de fleste i ellesmera, drag der til hvis du mangler noget eller nogen..." siger han roligt.
|
|
|
Post by lycan on Dec 20, 2006 17:34:26 GMT 1
//Kyrba, med al respekt, hvis du ikke har noget bestemt at gøre i denne tråd, kan du så ikke gå? ... Ubetydelige tilskuer lige nu, er ikke rigtig det bedste....
[glow=navy,2,300]Hun trak på skulderen. "Hvorfor? Det ændrer intet. Jeg har intet at sige alligevel.." sagde hun tomt. Hun sukkede dybt. "Toan, jeg værdsætter virkelig at du ønsker at hjælpe mig.. Men... Jeg kan ikke.. Jeg er ikke længere i besiddelse af den viljestyrke. Jeg kan virkelig ikke gøre en indsats for at få det tilbage. jeg har jo alligevel mistet alt..." Hendes stemme knækkede over, og hun gemte ansigtet mod hendes knæ. "De er døde... Min tro er væk... Alle jeg har elsker og holdt af er her ikke længere, og jeg kan ikke få dem tilbage..!"[/glow]
|
|
|
Post by Toan Cloud on Dec 23, 2006 12:18:07 GMT 1
Toan fnyser. "så det nok Ariel... nu rejser du dig op og tager med mig ind i byen og får noget varmt tøj på... jeg er her stadig ikke? og det er fordi jeg kan lide dig, og det er der gode grunde til..." siger hanstrengt men med en varm stemme.
|
|
|
Post by lycan on Dec 23, 2006 12:21:35 GMT 1
[glow=navy,2,300]Ariél rejste sig hastigt op, og vendte sig mod ham. Hun stirrede på ham, uden ord at sige. Hvorfor gjorde han nu det for hende? Hvorfor lod han hende ikke bare være alene, sådan som hun bare skabte sig?... Hvorfor sagde han at han kunne lide hende? [/glow]
|
|
|
Post by Toan Cloud on Dec 23, 2006 12:25:41 GMT 1
Toan smiler roligt og forsøger at løfte hende op med en arm under hendes ben og ryg, så kunne han bærer hende op til byen, for hun var sikkert for stædig til at gå med.
|
|
|
Post by lycan on Dec 23, 2006 12:29:38 GMT 1
[glow=navy,2,300]I nogle øjeblikke forstod hun ikke hvad der skete. Hun lod sig først bare bære afsted, men så gik det helt op for hende hvad det var der skete. Hun forsøgte at slå en albue ind i ham. "Toan?!.. Slip mig... Slip mig dov?!...." lød det forvirret fra hende. Hun flippede ud, virkede bange og angst, ikke vred. [/glow]
|
|
|
Post by Toan Cloud on Dec 23, 2006 12:30:42 GMT 1
Toan får et chok over hendes reaktion og havde ikke ventet hun ville blive bange. "hvad?!" udbryder han og slipper hende af ren refleks.
|
|
|
Post by lycan on Dec 23, 2006 12:34:19 GMT 1
[glow=navy,2,300]Hun sprang elegant ned fra ham, og stod bare stirrende ud i luften, med et bange blik. "Hvorfor.. Hvorfor i alverden gjorde du det?..." spurgte hun, både rystet og chokeret. Det var ikke rigtig muligt at sætte finger på, hvorfor hun nu var blevet så svag, og bange... [/glow]
|
|