Post by Flann on Mar 4, 2007 21:26:22 GMT 1
Navn: Flann nagendra
Race: Halvdemon
Køn: Kvinde
Kælenavn: Midnight
Alder: 19
Job: Snigmorder
Kropsbygning: Slank med runde former, 1,89 i højde..høøøj
Hudfarve: Bleglig
Hår: Langt, fyldigt og glat
Hårfarve: Sort med sølv farvede toner.
Øjenfarve: Meget mørke blå, næsten sort
Udseende: Flann går som regel i kjoler. Sorte eller hvide er hvad hun mest foretrækker.
Og så nogen lange, højhælede lædder støvler i mørkebrun.
Hendes flotte ben kan skimtes mellem slidserne i kjolen.
Hun har spidse hjørnetænder, kløer og vinger hun kan trække tilbage.
Vingerne er sorte.
Familie: Tre søskende
Personlighed: Kølig og rolig med en til tidder meget sarkastisk og enda morbidt humor.
Hun er selvglad og i hendes verden er der intet eksisterende ord der hedder manglende selvtillid. Stædig er hun og når hun først har sat sig noget for kan man lige så godt opgive at tale hende fra det.
At skændes med hende er som at prøve at kaste en boldt i modhvind. Den kommer altid tilbage til en og har som regel fordoblet farten på tilbagevejen.
Når hun bliver tilstrækkeligt sur er det ikke klogt at fortsætte da hun hurtigt bliver voldelig når hun er vred. Der springer løven ud af sit bur og gud hjælpe den som dens øjne falder på.
Hvis man bliver hendes ven er hun dog et mere blidt væsen og tilladder sig mere med den person. Det kan forstås på mange mådder...
Yndlings Farve: Rød
Baggrund:
Flann er en enlig datter af et kuld der egentlig godt kunne havde bestået af flere.
Hendes mor var demon med rødt krøllet hår, grønne øjne og hendes far var menneskelig med sort hår og blålige øjne. Egentlig var disse to personer af racer og fra forskellige verdener, ikke sat sammen som forhold. Faktisk var det nok bare en tilfeldighed. Sådan et tilfelde af et pus som universet nu bare spiller en gang i mellem. Det at to væsener skulle mødes..
Flanns mor var tjenerinde af en magtbegærlig kriger. Og hendes navn var Shadiga Anima. Han havde vundet mange kampe mod drager og folk undrede sig sådan over om der stod noget andet bag hans styrke. Og det sådan at undren og ubesvarede spørgsmål bliver til frygt hvis de forbliver ubesvarede for længe. Så folk lod ham sådan set gøre hvad han ville. Han indfangede en del kvindelige demoner som han brugte til hvad der nu faldt ham ind. For de kunne være smukkere en mennesker havde han fået fortalt. Blandt dem var Flanns mor som han brugte som nips og slæbte efter sig med et halsbånd og en hjernkæde hun aldrig rigtigt kunne få af. Han brugte hende på forskelige mådder blandt andet som dukke i hans seng, uden tvivl af kedsomhed og rasten var manglende selvtillid.
Når hun prøvede at gøre mostand slog han hende. Selv om at hun var demon og kunne slå en proper næve var han stærkere en hende. Så hun endte med at ligge nøjen på gulvet og hive efter vejret mens hun dækkede ansigtet der blødte i forvejen, for at mindske få af mange skadder han gav hende.
En dag da han sov fik hun fisket en underlig nøgle lignende sten og af hans lomme som hun længe havde vidst ville kunne få kæden af hende. Der lød et klik og kædde-halsbåndet log nede på jorden.
Hun drog ud på gaden i nattens mulm og mørke, skønt hun aldrig havde været uden for krigerens hus før.
Efter nogen timmers løben standsede hun op ved et træ, nær en mark da hun var kommet væk fra byen.
Bag hende trådte en kutteklædt mand frem, som tog hende under hagen og kiggede på hendes røde hår der var endnu mørkere af blodet der ikke var størknet.
"Hun skal hedde Flann sagde han stille." Dette budskab forstod Shadiga dog ikke en brik af.
Selv om at hans øjne ikke kunne annes kunne man se hans smil. Han kyssede hende på munden og hun gjorde ikke modstand da hun følte sig lykkelig ved dette.
En følelse hun ikke havde oplevet før.
Han brugte hende på samme måde som krigeren men det var ikke smertefuldt og uden vold så hun skubbede ham ikke væk for lykke kan gøre de underligste ting ved en.
Da hun vågnede stod solen højt på himlen og hun stødte ind i en ældre kvinde der undrede sig over hvad der var sket med hende.
Hun lod hende bo hos hende så hun kunne sunde sig og efter noget tid kom resultatet af hendes møde i marken.
En lille pige med mørkt hår. Shadiga døde dog af anstrengelserne og den gamle kvinde gjorde hvad hun kunne for at tage sig af hende.
Krigeren havde i mellemtiden sendt nogen ud for at finde demonen der var flygtet og fandt frem til kvindens hus.
Han blev rasende da at hun så fortalte Shadiga havde fået et barn inde for noget tid efter hun var flygtet og derfor skar han hendes hals over men syntes om Flann med de mørke øjne.
Han tog hende til sig som sin datter og oplærte hende i alt fra drager til hvordan man håndterede et sværd.
Da hun blev 17 sendte han hende ud for at klare sig selv på egen hånd og hun fandt hurtigt ud af en nem måde at tjene penge på som hun syntes var sjov.
At blive hyrret til at dræbe!...Løb lille menneske! løb før verden bliver rød..
Race: Halvdemon
Køn: Kvinde
Kælenavn: Midnight
Alder: 19
Job: Snigmorder
Kropsbygning: Slank med runde former, 1,89 i højde..høøøj
Hudfarve: Bleglig
Hår: Langt, fyldigt og glat
Hårfarve: Sort med sølv farvede toner.
Øjenfarve: Meget mørke blå, næsten sort
Udseende: Flann går som regel i kjoler. Sorte eller hvide er hvad hun mest foretrækker.
Og så nogen lange, højhælede lædder støvler i mørkebrun.
Hendes flotte ben kan skimtes mellem slidserne i kjolen.
Hun har spidse hjørnetænder, kløer og vinger hun kan trække tilbage.
Vingerne er sorte.
Familie: Tre søskende
Personlighed: Kølig og rolig med en til tidder meget sarkastisk og enda morbidt humor.
Hun er selvglad og i hendes verden er der intet eksisterende ord der hedder manglende selvtillid. Stædig er hun og når hun først har sat sig noget for kan man lige så godt opgive at tale hende fra det.
At skændes med hende er som at prøve at kaste en boldt i modhvind. Den kommer altid tilbage til en og har som regel fordoblet farten på tilbagevejen.
Når hun bliver tilstrækkeligt sur er det ikke klogt at fortsætte da hun hurtigt bliver voldelig når hun er vred. Der springer løven ud af sit bur og gud hjælpe den som dens øjne falder på.
Hvis man bliver hendes ven er hun dog et mere blidt væsen og tilladder sig mere med den person. Det kan forstås på mange mådder...
Yndlings Farve: Rød
Baggrund:
Flann er en enlig datter af et kuld der egentlig godt kunne havde bestået af flere.
Hendes mor var demon med rødt krøllet hår, grønne øjne og hendes far var menneskelig med sort hår og blålige øjne. Egentlig var disse to personer af racer og fra forskellige verdener, ikke sat sammen som forhold. Faktisk var det nok bare en tilfeldighed. Sådan et tilfelde af et pus som universet nu bare spiller en gang i mellem. Det at to væsener skulle mødes..
Flanns mor var tjenerinde af en magtbegærlig kriger. Og hendes navn var Shadiga Anima. Han havde vundet mange kampe mod drager og folk undrede sig sådan over om der stod noget andet bag hans styrke. Og det sådan at undren og ubesvarede spørgsmål bliver til frygt hvis de forbliver ubesvarede for længe. Så folk lod ham sådan set gøre hvad han ville. Han indfangede en del kvindelige demoner som han brugte til hvad der nu faldt ham ind. For de kunne være smukkere en mennesker havde han fået fortalt. Blandt dem var Flanns mor som han brugte som nips og slæbte efter sig med et halsbånd og en hjernkæde hun aldrig rigtigt kunne få af. Han brugte hende på forskelige mådder blandt andet som dukke i hans seng, uden tvivl af kedsomhed og rasten var manglende selvtillid.
Når hun prøvede at gøre mostand slog han hende. Selv om at hun var demon og kunne slå en proper næve var han stærkere en hende. Så hun endte med at ligge nøjen på gulvet og hive efter vejret mens hun dækkede ansigtet der blødte i forvejen, for at mindske få af mange skadder han gav hende.
En dag da han sov fik hun fisket en underlig nøgle lignende sten og af hans lomme som hun længe havde vidst ville kunne få kæden af hende. Der lød et klik og kædde-halsbåndet log nede på jorden.
Hun drog ud på gaden i nattens mulm og mørke, skønt hun aldrig havde været uden for krigerens hus før.
Efter nogen timmers løben standsede hun op ved et træ, nær en mark da hun var kommet væk fra byen.
Bag hende trådte en kutteklædt mand frem, som tog hende under hagen og kiggede på hendes røde hår der var endnu mørkere af blodet der ikke var størknet.
"Hun skal hedde Flann sagde han stille." Dette budskab forstod Shadiga dog ikke en brik af.
Selv om at hans øjne ikke kunne annes kunne man se hans smil. Han kyssede hende på munden og hun gjorde ikke modstand da hun følte sig lykkelig ved dette.
En følelse hun ikke havde oplevet før.
Han brugte hende på samme måde som krigeren men det var ikke smertefuldt og uden vold så hun skubbede ham ikke væk for lykke kan gøre de underligste ting ved en.
Da hun vågnede stod solen højt på himlen og hun stødte ind i en ældre kvinde der undrede sig over hvad der var sket med hende.
Hun lod hende bo hos hende så hun kunne sunde sig og efter noget tid kom resultatet af hendes møde i marken.
En lille pige med mørkt hår. Shadiga døde dog af anstrengelserne og den gamle kvinde gjorde hvad hun kunne for at tage sig af hende.
Krigeren havde i mellemtiden sendt nogen ud for at finde demonen der var flygtet og fandt frem til kvindens hus.
Han blev rasende da at hun så fortalte Shadiga havde fået et barn inde for noget tid efter hun var flygtet og derfor skar han hendes hals over men syntes om Flann med de mørke øjne.
Han tog hende til sig som sin datter og oplærte hende i alt fra drager til hvordan man håndterede et sværd.
Da hun blev 17 sendte han hende ud for at klare sig selv på egen hånd og hun fandt hurtigt ud af en nem måde at tjene penge på som hun syntes var sjov.
At blive hyrret til at dræbe!...Løb lille menneske! løb før verden bliver rød..
tre nye medlemmer a-ah...må bare sende noget reklame ^^